ballonsafari

På ballonsafari i Afrika

Hvis man har valgt at tage på safari, så kan man, hvis økonomien er til det, vælge at tilkøbe ballonsafari; en oplevelse ud over det sædvanlige.
En ballonsafari er både fantastisk og vidunderlig og på samme tid en lille smule frygtindgydende, dog ikke mere end at det kilder i maven når man kigger ned på den åbne savanne fra ballonen. Fra ballonkurven kan man se dyrene, mens man stille driver forbi med vinden. Stilheden er enorm, og bliver kun afbrudt af ballonskipperen når han blæser mere varm luft i ballonen. Ellers høres kun den småsnak, der opstår, når man skal guide hinanden til at se de forskellige dyr nede på savannen.
Et af de bedste steder i verden at flyve i ballon er i Kenya, nærmere bestemt Masai Mara. Fra ballonen er du helt sikker på at se uimodståelig smukke landskaber, og meget ofte en vidunderlig smuk solopgang (som rører selv de mest hårdføre).

 

På en ballonsafari skal man være klar til at stå tidligt op. Man bliver vækket kl. 04.00 og i nattens mulm og mørke bliver man kørt ud til det sted, hvorfra ballonen letter. Her bliver man tilbudt en kop kaffe, og mens den varme kaffe vækker kroppen, kan man se en masse folk arbejde på først at fylde ballonen med kold luft for derefter at blæse ild ind i ballonen så luften i ballon varmes op. Når kurven er blevet rejst, kravler man om bord og kaptajnen fortsætter med at varme ballonen mere og mere op … og lige pludselig letter man fra jorden uden en lyd. Svæveturen er i gang.  Så tager det hele langsom fart. Man ser solopgangen og nyder bare livet dér i  en kurv over savannen.

 

Når du er tilbage på jorden igen står et flot dækket langbord klar. Der er masser af frisklavede pandekager, omeletter, frugt, brød, juice, og selvfølgelig champagne. En fantastisk måde at starte dagen på, og helt sikkert et minde for livet.

 

Hvis du gerne vil have mere information omkring ballonsafari, og på hvilke safarirejser du kan prøve ballonsafari, så besøg Africa Tours. Hos Africa Tours har du mulighed for at tilkøbe ballonsafari, når du er på safari i Afrika. Du kan prøve ballonsafari på alle Africa Tours’ rundrejser i Kenya. Hvis du vælger f.eks. at tage på luksus safari til Karen Blixen Camp, så er ballonsafari i Masai Mara inkluderet i rejsen. Læs mere og se videoer fra Karen Blixen Camp her.

 

Christian H
Ballonsafari
51star1star1star1star1star