Besøg din kommende efterskole

Efterskoleophold bliver stadigt mere og mere populære blandt unge mennesker, der efter folkeskolen ønsker et eller flere skole år med fokus på andet end det faglige. Efterskoler er nemlig en vidunderlig kombination af faglig opkvalificering og personlig udvikling, som både gør unge mennesker klar til en videregående uddannelse og generelt til den videre færd i livet.

Efterskoler er venskaber. Opture. Nedture. Kærestesorger. Fællesskab. Og meget, meget mere. Det er også første skridt på vejen mod at blive voksen. Man får muligheden for at stå på egne ben for første gang, for selvom man har mange mennesker omkring sig hver eneste dag, så er der muligvis langt hjem til mor og far. Også den del er med til at styrke et ungt menneske, og det er blandt andet derfor, at både de unge selv, men også deres forældre ser efterskoler som en unik mulighed efter folkeskolen.

Efterskolerne profil

Efterskoler findes overalt i landet, men de er langt fra ens alle sammen. De brander sig hver især med en særlig profil, der især handler om deres fokusområder udover det faglige. Eksempelvis findes der en lang række idrætsefterskoler, der enten tilbyder en bred palet af idrætsgrene, eller som fokuserer særligt på en enkel sportsgren. Mange af disse efterskoler har et tæt samarbejde med foreninger og klubber, hvorfor unge mennesker med et særligt talent med fordel kan vælge en af disse efterskoler. Her er der således stort fokus på de sportslige præstationer, men så sandelig også på det faglige og fællesskabet.

Der findes også efterskoler med fokus på natur og udeliv, men det kan altså også sagtens lade sig gøre at finde efterskoler, hvor man ikke behøver at have pulsen oppe og få jord på knæene. Flere efterskoler bryster sig således af at have en mere kreativ profil, hvor områder som musik, kunst og design er det bærende element i hverdagen. Der er med andre ord nok at vælge imellem, og det er ikke altid lige nemt lægge sig fast på den rigtige efterskole.

Tag på besøg

Det er helt afgørende for dit valg af efterskole, at du er helt indforstået med, hvad efterskolen kan tilbyde. Du kan researche meget på det selv via hjemmesider og elevudtalelser, men det bedste billede af skolen får du ved at aflægge den et visit. Det er på den måde, at du oplever stemningen, faciliteterne og menneskene på nærmeste hold. På mange efterskoler kan du ringe og booke et besøg, så du kan se, hvordan hverdagen fungerer på den pågældende efterskole. En af disse efterskoler er Hardsyssel Efterskole, der altid er klar til at givet dig en guidet tur rundt på skolen.

Du kan selvfølgelig også vente til Efterskolernes Dag, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor alle efterskoler holder åbent hus. Her viser de forskellige efterskoler, hvilke projekter de har arbejdet med og dermed kan du danne sig et godt billede af, hvordan det er at blive en del af skolen. Efterskolernes dag er en smule mere upersonlig end et privat besøg, men til gengæld kan man nå at besøge en godt håndfuld efterskoler samme dag og dermed sammenligne dem.

Råd til valg af efterskole

Du skal være på efterskolen i et eller flere år, og derfor skal valget være det helt rigtige. Derfor får du her en liste over de ting, du skal være opmærksom på, inden du vælger.


Geografi:
Hvor skal efterskolen ligge? Langt væk eller tæt på mor og far? Skal efterskolen være tæt på by eller langt ude på landet?


Profil:
Idrætsefterskole, musikefterskole, naturefterskole eller noget helt fjerde?


Skolens størrelse:
En stor efterskole med mange elever og super faciliteter eller en lille, intim efterskole, hvor alle snakker med alle?


Pris:
Hvad må efterskoleopholdet koste. Der ER prisforskel på efterskolerne.