Hvordan vasker jeg mit undertøj, BH og trusser?

Når du køber nyt undertøj, så skal det gerne holde i lang tid fremover. Derfor er det også vigtigt, at du altid læser den isyede vaskeanvisning og føler den nøje. Når du alligevel har investeret i noget nyt og lækkert undertøj til dig selv, så er det nemlig ikke noget værre end at det går i stykker ved den første vask.
Netlingeri.dk giver dig her gode råd til hvordan du vasker dit undertøj.

Vask af lingeri og undertøj i vaskemaskinen

Brug altid en vaskepose til undertøj når du vasker dit undertøj i vaskemaskinen. Hermed beskytter du dit undertøj og undertøjet holder længere. Luk alle hægter m.m. så du ikke ødelægger dine blonder. Du skal vaske dit undertøj for sig selv og vaskemaskinen må kun fyldes 2/3 op. Vask lyst og mørkt undertøj for sig selv.
Et vasketip til undertøj: Kom aldrig dit undertøj, trusser eller BH’er i tørretumbleren. Det kan ødelægge bøjlen på BH’en eller fjerne farverne på undertøjet.

Håndvask af undertøj

Hvis du vælger at håndvaske, som er en god ide i forhold til slitage, så brug altid flydende vaskemiddel, både til hvidt og mørkt undertøj. Du må heller ikke bruge for varmt vand, lunken vandt er helt fint, og du må heller ikke sætte undertøjet i blød, da dette kan trække farverne ud fra undertøjet. Undgå skyllemiddel, klorin og andre blegemidler og vær opmærksom på at dette ikke er i dit vaskemiddel.

Vask af uldundertøj

Her skal du også altid læse vaskeanvisningen som er vedhæftet i undertøjet. Vask altid dit uldundertøj på et uldprogram på vaskemaskinen og brug altid vaskepulver der er beregnet til uld. Det er vigtigt at vaskemiddel ikke indeholder enzymer eller optisk hvid. Brug også en vaskepose da det slider mindre på dit uldundertøj.
Du må heller ikke bruge skyllemiddel eller sætte dit uldundertøj i blød, da dette også ødelægger undertøjet.
Husk også aldrig at tørretumble dit uldundertøj da det hermed kan krympe. Det samme gælder med koldt vand da det kan få ulden til at trække sig sammen.