Indretningsarkitekt tips og inspiration til privat boligindretning

Hvad skal indretningen signalere i dit private hjem? Hvordan skal køkkenet indrettes, så det fungerer optimalt, samtidig med at stilen er i orden? Hvad skal der ske med badeværelset og hvad med de møbler, du har arvet? Hvor mange affektionsværdier er der egentlig plads til i din boligindretning, og hvordan placerer du dem, så de tager sig bedst ud? Der kan melde sig et hav af spørgsmål, når man indretter sit private hjem. Og det kan være ret svært at tage de gode sunde beslutninger, fordi man let stirrer sig blind og påvirkes af for mange følelser til at kunne bevare det kølige overblik. En godt råd er derfor at tage fat i en professionel privat indretningsarkitekt, som kan være din sparringspartner gennem hele forløbet. Ofte kan det være svært at finde et velfungerende udtryk i indretningen, når hjerne og hjerte er fuld af tanker og idéer til indretningen. For det er let at miste fokus og lade inspirationen løbe af med sig. Og så kan det være en utrolig stor fordel at blive holdt lidt i hånden af en privat indretningsarkitekt, som har professionel erfaring med private boliger, og som derfor evner at bevare overblikket.

Men det omvendte kan jo også være tilfældet. Måske føler du dig slet ikke fuld af inspirerende tanker og idéer til din private indretning. Og også her kan du gøre brug af en privat indretningsarkitekt, som jo netop, med sin faglighed og sit erfaringsgrundlag, har en stor viden om de mange muligheder for at indrette private hjem.

Husk dog, at uanset om du ønsker at gøre brug af en privat indretningsarkitekt eller ej. Så er det jo i sidste ende dit private hjem, som skal indrettes. Derfor er det også dine personlige præferencer, som i sidste ende skal afgøre, hvordan indretningen skal se ud. Derfor er det altid godt at søge inspiration og viden andre steder fra også. Og du kan jo passende starte med den følgende del af denne artikel, som giver nogle helt generelle tips og tricks til din indretning, som du kan eksperimentere med alene eller i samarbejde med din private indretningsarkitekt.

Generelle tips til indretning af et privat hjem

Start med at rydde op. Det lyder måske kedeligt, og er måske ikke lige det du drømmer om, når din indre indretningsarkitekt banker på for at komme i gang med de store indretningsplaner. Men oprydning kan faktisk være med til at hjælpe dig på vej. For det giver dig overblik og virker langt mere inspirerende, når først du har fået skabt rene linjer i din indretning, som den ser ud nu og her. Som en ekstra bonus så har du også færre ting at flytte rundt på, når du går i gang med at flytte rundt på møbler og øvrigt inventar i din private bolig.

 

Indret dig til flere kvadratmeter. Dette tip kan ses i forlængelse af det foregående. For oprydning skaber plads. Okay, du får jo selvfølgelig reelt set ikke flere kvadratmeter i boligen. Men med oprydning får du med garanti flere kvadratmeter at gøre brug af. Men oprydning er ikke det eneste, du kan gøre for at skabe ”flere kvadratmeter”. En anden mulighed som du også bør tænke på er funktionelle møbler og pladsskabende inventar. Funktionelle møbler kan eksempelvis være sådan noget som en seng med opbevaringsmulighed nedenunder eller en bordbænk i køkkenet med opbevaring under sædet. Pladsskabende inventar kan eksempelvis være en reol eller et skab, som udnytter højden hele vejen op langs en væg.

 

Begræns dig og tænk i white space. White space er et begreb, som er kendt fra mange forskellige fagområder. Fælles for dem alle er at det bruges til synliggøre det objekt, som befinder sig i et white space. Af og til ses det eksempelvis, at en forfatter lader en hel side stå tom i en bog på nær en enkelt sætning, for på den måde at få denne sætning til at træde ekstra meget frem. Det betyder i praksis, at sætningen efterlader et større indtryk, og man får måske lyst til at læse den nogle gange, til man virkelig forstår. Havde sætningen stået på en side dækket af al mulig øvrig tekst, så ville den vigtige sætning ikke nødvendigvis have givet samme effekt hos læseren, fordi den ikke ville have virket fremtrædende. Og dén mekanisme kan du bruge i din indretning. Her kan du se dig selv, din familie og dine gæster som ”læsere” af boligens rum. Har du eksempelvis nogle enkelte genstande, som betyder meget for dig, så placér dem i et white space. Det kan være en særligt skøn lampe, som du gerne vil have til at træde frem. Eller det kan være en vase eller måske et maleri? Der er mange muligheder. Pointen er, at hvis du fjerner nogle af alle de andre mindre vigtige genstande, som ellers står og ”kommunikerer” i rummet, så kan du på den måde få dine vigtige genstande til at træde tydeligere frem og påvirke stemningen i rummet mere. Derudover er en fordel ved white space i indretningen, at det tilfører ro. Derfor er det en styrke, at du formår at begrænse dig, når det kommer til indretning af dit private hjem.

 

Man må gerne kunne se, at du bor der. Her kommer måske det vigtigste tip, du kan få med på vejen, inden du slipper din indre indretningsarkitekt løs. For det er ganske let at lade sig rive med af alverdens gode indretningstips. Og gør endelig det! Men vær også lige opmærksom på ikke at ”glemme dig selv” og dine personlige værdier. Lad nu bare det der (måske lettere uæstetiske) lerfad, som dit barn har lavet i 2. klasse, stå fremme – også selvom det ikke passer ind i stilen. Mange af dine affektionsværdier kan i den grad være værd at bevare, selvom de måske umiddelbart synes uforenelige med æstetikken og den stilfulde indretning. For det er jo nu en gang dig, der skal bo der.